Tag Archives: service

Mit bedste vege-venlige kombi-tip til kogegrej og opvask. Bloggen er rykket i sommerlandet

I anledning af at sommertiden er over os alle og de fleste går ned i tempo, er din blogger også rykket i sommerlandet – ud til landet absolut bedste vege-køkken, Restaurant Terassen.

Her ser du et lille eksempel på det lækreste bio-dynamiske vege-mad, der helst indtages udendørs i solskin blandt nogle af de sødeste mennesker i verden 🙂

Lækker karrysuppe med grøntsager og salat (og og - det var faktisk karry-sovs, men den var sååå god at - lidt for mange - spiste den som suppe!!!)

I tillæg til denne appetizer får du mit hotteste kogegrejs hygiejne tip til din husholdning, når/hvis du laver mad til både vegetarer og ikke-vegetarer.

Jeg skal være ærlig at sige, at dette mest er af hensyn til vegetarer, der er så “integrerede”, at de helst undgår animalsk fedt fra kød i deres grøntsager og vegeretter. OG samtidig at det betaler sig at tage hensynet – se nederst i indlægget… 🙂

No. 1 tip

Hav en stegepande/wok til kød og en til grøntsager samt ditto når det gælder større og mindre gryder til kogning – afhængigt af, hvilken mad du laver

Fordi jeg er i sommerhumør, får du også et supplerende tip til opvasken, hvis du virkelig vil være gennemført 🙂

No. 2 tip

Hav to forskellige opvaskebørster – en til kødting og en til vegeting.

Hvorfor det? – her kommer afsløring af gevinsten!

Fordi det også sikrer, at tallerkener, bestik og glas holdes hhv. vege-venlige og kødspiservenlige. OG – fordi det giver er super attraktiv sidegevinst – det er næsten helt stensikkert – at dine vegetar-venner og familiemedlemmer vil ææææællllske dig for det og føle sig meget set og taget alvorligt.

Jeg vil næsten love, dig, at det vil kaste megen goodwill af sig, som gør jeres relation dybere og mere positiv 🙂

Prøv det og lad mig gerne høre din feedback her på bloggen.

Der kan godt komme spontane sommer-indlæg her på bloggen de næste 4-6 uger, men ellers vil jeg ønske dig den allerherligste sommer og på mere regelmæssigt genhør i september! 🙂

Du kan nyde disse stemningsbilleder fra sommerlandets bedste café, hvor man også tilgodeser begge “folkeslag” af mælkedrikkere, nemlig både komælks-fans og soya/rismælk etc. fans. Derfor kan man få latte med både almindelig (læs ko-mælk), hasselnøddemælk (soya), havremælk, rismælk m.v. Og det smager nam nam – min favo er hasselnød!

Jeg var så heldig at nyde min hasselnødde-latte til tonerne af et improviseret Elton John hit, som den unge mand i orange istemte på guitar. Desværre nægter min mobil telefon at optage mere end 25 sekunders video ad gangen, endsige uploade videoer til bloggen – så du må tænke dig til lyden og nyde billedet indtil jeg forhåbentlig får teknikken til at lystre/løser mysteriet (ja tilgiv mig, der er grænser for min tekniske formåen, trods alt … 🙂

Elton John jam til min hasselnødde latte i sommerlandet

Hyggelig stemning indendørs i min sommerlands-cafe 🙂 Topservice og masser af smil, og gode wibis